Danske journalister og videnskabsjournalistik

En kildekritik.

Historien startede med denne tweet:

som linker til denne artikel i videnskab.dk

Journalister ved for lidt om videnskab

Det er jo ikke nogen stor nyhed, for videnskabsfolk især. Når man sammenligner danske medier med udenlandske, hvordan de dækker videnskab, så er Danmark et hul i jorden.

Så idag har Berlinske denne historie (findes også i bt.dk:

Tvillinge-boom på retur

med denne underrubrik: “Flere i gamle dage”, og så hopper kæden af. Man spørger Kaare Christensen, professor i Epidemiologi og leder af Det Danske Tvillingregister om årsagen til et fald i antallet af tvillingefødsler efter år 1900. Han væver så lidt:

»Nogle mener, at vi deri kan aflæse de første tegn på vores moderne fertilitetsproblemer, for man ændrer ikke på vores gener på 30 år. Årsagen må være noget i vores miljø, der ændrede sig dengang, men præcis hvad har vi ikke kunnet påvise,…«

Problemet er bare at det hverken er Kaare Christensen eller Tvillingeregisterets forskningsområde. Hvis man gennemgår hans publikationer er der ikke én som handler om årsagen til tvillingefødsler. Det er da også et forskningsfelt der hører under – tja, der er ikke rigtig nogen der forsker systematisk i det. Det er heller derfor man har et tvillingeregister, det er af helt andre grunde:

“Tvillinger udgør en enestående kilde til udforskning af årsager til sygdomme og komplekse egenskaber (f.eks. psykologiske eller fysiske egenskaber som f.eks. blodtryk og vægt).”

og her kommer Kaare Christensens forskning eksemplarisk til sin rette, med en lang række studier i sygdomme.
Sjovt nok kunne journalisten bare have læst sin egen avis for at finde ud af formålet med tvillingeregisteret.

Nu skulle man jo tror at journalisten bliver glad for at man henvender sig og gør opmærksom på at artiklen indeholder noget vrøvl, men sådan går det ikke.

Og det var så langt det forsøg på at højne kvaliteten i dansk videnskabsjournalist nåede, standet på journalistens ego.

Hvor gik det galt?
Det kan man jo kun gætte om, artiklen efterlader ingen spor til årsagen om hvorfor man citerer forskeren og inddrager årsagen til tvillingesvangerskaber de sidste 150 år. Historien handler jo om en ændring i teknikken ved kunstig fertilitetsbehandling. Men lad os se på konklusionerne på artiklen i videnskab.dk som vi startede med.

“Journalisterne behandler nemlig gerne forskerne som kilder, men ikke på en måde, hvor ny viden får en rolle blandt de øvrige nyheder.”

Man indrager altså en forsker men relaterer ikke mandens forskning til det artiklen handler om. Forskeren bliver bare en legitimering.
Forskerne i videnskab.dk’s undersøgelser beskriver selv årsagen som:

“…at de kun kunne få succes med at trænge igennem hos medierne, hvis de accepterede mediernes spilleregler.”

Så journalisten i Berlinske var ikke interesseret i Kaare Christensens forskning, kun i hans titel. Synd, jeg er sikker på at Kaare Christensen har masser af viden om tvillingeforskning som der kunne komme masser af glimrende journalistik ud af.

At bedrive videnskabsjournalist er ikke et venstrehåndsarbejde ved siden af petitjournalistikken. Det forudsætter  en basal viden om videnskabens natur og vilkår. Og Danmark fortjener bedre.

(ps. Den gængse forklaring på faldet i flerfoldesvangerskaber, er at kvinderne begyndte at få færre børn, og dermed faldt risikoen for at få tvillinger. Men reelt ved man det ikke.)