Danske journalister og videnskabsjournalistik

En kildekritik.

Historien startede med denne tweet:

som linker til denne artikel i videnskab.dk

Journalister ved for lidt om videnskab

Det er jo ikke nogen stor nyhed, for videnskabsfolk især. Når man sammenligner danske medier med udenlandske, hvordan de dækker videnskab, så er Danmark et hul i jorden.

Så idag har Berlinske denne historie (findes også i bt.dk:

Tvillinge-boom på retur

med denne underrubrik: “Flere i gamle dage”, og så hopper kæden af. Man spørger Kaare Christensen, professor i Epidemiologi og leder af Det Danske Tvillingregister om årsagen til et fald i antallet af tvillingefødsler efter år 1900. Han væver så lidt:

»Nogle mener, at vi deri kan aflæse de første tegn på vores moderne fertilitetsproblemer, for man ændrer ikke på vores gener på 30 år. Årsagen må være noget i vores miljø, der ændrede sig dengang, men præcis hvad har vi ikke kunnet påvise,…«

Problemet er bare at det hverken er Kaare Christensen eller Tvillingeregisterets forskningsområde. Hvis man gennemgår hans publikationer er der ikke én som handler om årsagen til tvillingefødsler. Det er da også et forskningsfelt der hører under – tja, der er ikke rigtig nogen der forsker systematisk i det. Det er heller derfor man har et tvillingeregister, det er af helt andre grunde:

“Tvillinger udgør en enestående kilde til udforskning af årsager til sygdomme og komplekse egenskaber (f.eks. psykologiske eller fysiske egenskaber som f.eks. blodtryk og vægt).”

og her kommer Kaare Christensens forskning eksemplarisk til sin rette, med en lang række studier i sygdomme.
Sjovt nok kunne journalisten bare have læst sin egen avis for at finde ud af formålet med tvillingeregisteret.

Nu skulle man jo tror at journalisten bliver glad for at man henvender sig og gør opmærksom på at artiklen indeholder noget vrøvl, men sådan går det ikke.

Og det var så langt det forsøg på at højne kvaliteten i dansk videnskabsjournalist nåede, standet på journalistens ego.

Hvor gik det galt?
Det kan man jo kun gætte om, artiklen efterlader ingen spor til årsagen om hvorfor man citerer forskeren og inddrager årsagen til tvillingesvangerskaber de sidste 150 år. Historien handler jo om en ændring i teknikken ved kunstig fertilitetsbehandling. Men lad os se på konklusionerne på artiklen i videnskab.dk som vi startede med.

“Journalisterne behandler nemlig gerne forskerne som kilder, men ikke på en måde, hvor ny viden får en rolle blandt de øvrige nyheder.”

Man indrager altså en forsker men relaterer ikke mandens forskning til det artiklen handler om. Forskeren bliver bare en legitimering.
Forskerne i videnskab.dk’s undersøgelser beskriver selv årsagen som:

“…at de kun kunne få succes med at trænge igennem hos medierne, hvis de accepterede mediernes spilleregler.”

Så journalisten i Berlinske var ikke interesseret i Kaare Christensens forskning, kun i hans titel. Synd, jeg er sikker på at Kaare Christensen har masser af viden om tvillingeforskning som der kunne komme masser af glimrende journalistik ud af.

At bedrive videnskabsjournalist er ikke et venstrehåndsarbejde ved siden af petitjournalistikken. Det forudsætter  en basal viden om videnskabens natur og vilkår. Og Danmark fortjener bedre.

(ps. Den gængse forklaring på faldet i flerfoldesvangerskaber, er at kvinderne begyndte at få færre børn, og dermed faldt risikoen for at få tvillinger. Men reelt ved man det ikke.)

TweetDeck et alternativ til Twitters standard desktop-app

TweetDeck er Twitters egen alternativ til standard websiden. TweetDeck er oprindelig ikke udviklet af Twitter, men de købte det for et par år siden, og står i dag for videreudviklingen. Dette fjernede desværre nogen funktioner, som i dag kun er tilgængelige i pro-apps.

TD findes som selvstændig applikation til Windows XP & senere og Mac OS 10.6 & senere. Desuden findes dem som webside eller som en Crome App. Der er ingen Android eller iOS apps.

TD adskiller sig fra standard app’en ved at have flere koloner hvor man kan have sin tidslinje, DM, omtale, lister, favoritter, søgninger, egne tweeets, Home osv. I alt 15 kolonnetyper er til rådighed inklusiv en til Facebook (viser kun tidslinjen, ingen skrivemulighed).

Fordele: Giver et godt overblik især hvis man følger mange og bruger lister, mulighed for RT på den “gamle” måde hvor man kan redigere i RT’en. Schedule Tweets: Sæt selv tidspunktet hvornår din tweet skal sendes. Mulighed for administrerer flere konti fra samme App, Man kan twette til flere konti på en gang inkl. Facebook med hver sin tidslinje plus en Home hvor alle konti vises, Globale filtre.
Da man oprette en konto gemmes indstillinger på server så man kan åbne TD fra alle PC’er.
Samtaletråde virker lidt bedre end i standardudgaven, især når der deltager flere personer i den, hvor de kommer ind forskellige steder i tråden.

Ulemper: Nye tweets ruller automatisk frem, ingen klik for opdatering, så det flimrer nogen gange forbi, hurtigere end man kan læse. Det betyder desværre at det er nødvendig at bruge standard app’en eller dele sin tidslinje op i lister. Et hashtag der trender er den rene rulletekst.
Der er intet preview på billedupload. Der trækkes ganske mange ressource fra computeren, men det gælder også standardudgaven hvis man loader mange tweets ind. Ikke alle funktioner virker pt. lige godt med Opera-browseren.

Forskel på web og applikationsudgaven: De to udgaver er ganske ens og opsætningen fra den ene kan genbruges i den anden. Men der er et par ting. Der er ingen stavekontrol i app-udgaven og Facebook login virker ikke.

Konklusion: TD er en mere brugbar udgave end standardudgaven, men den har det nogen gange med at hænge før den opdaterer, det kan måske skyldes begrænsninger hos Twitter. TD er ikke en alternativ desktop til Facebook kun en tidslinje-viser.

Dette er en anmeldelse ikke en vejledning.