En kildekritik.
Historien startede med denne tweet:
Journalister ved for lidt om videnskab @auforsker #medienyt #dkmedier videnskab.dk/kultur-samfund…
— Signe Hare (@SigneHare) 7. maj 2013
som linker til denne artikel i videnskab.dk
Journalister ved for lidt om videnskab
Det er jo ikke nogen stor nyhed, for videnskabsfolk især. Når man sammenligner danske medier med udenlandske, hvordan de dækker videnskab, så er Danmark et hul i jorden.
Så idag har Berlinske denne historie (findes også i bt.dk:
Tvillinge-boom på retur
med denne underrubrik: “Flere i gamle dage”, og så hopper kæden af. Man spørger Kaare Christensen, professor i Epidemiologi og leder af Det Danske Tvillingregister om årsagen til et fald i antallet af tvillingefødsler efter år 1900. Han væver så lidt:
»Nogle mener, at vi deri kan aflæse de første tegn på vores moderne fertilitetsproblemer, for man ændrer ikke på vores gener på 30 år. Årsagen må være noget i vores miljø, der ændrede sig dengang, men præcis hvad har vi ikke kunnet påvise,…«
Problemet er bare at det hverken er Kaare Christensen eller Tvillingeregisterets forskningsområde. Hvis man gennemgår hans publikationer er der ikke én som handler om årsagen til tvillingefødsler. Det er da også et forskningsfelt der hører under – tja, der er ikke rigtig nogen der forsker systematisk i det. Det er heller derfor man har et tvillingeregister, det er af helt andre grunde:
“Tvillinger udgør en enestående kilde til udforskning af årsager til sygdomme og komplekse egenskaber (f.eks. psykologiske eller fysiske egenskaber som f.eks. blodtryk og vægt).”
og her kommer Kaare Christensens forskning eksemplarisk til sin rette, med en lang række studier i sygdomme.
Sjovt nok kunne journalisten bare have læst sin egen avis for at finde ud af formålet med tvillingeregisteret.
Nu skulle man jo tror at journalisten bliver glad for at man henvender sig og gør opmærksom på at artiklen indeholder noget vrøvl, men sådan går det ikke.
@lineholm1 Sidste rubrik er noget vrøvl, faldet skyldes fald i antal børn pr kvinde, intet mysterium. tvillinger.info/2011/11/30/hve…
— Stig Larsen (@stigolar) 26. maj 2013
@lineholm1 At faldet i tvillingefødsler efter 1900 er et mysterium. Linket lister årsager til flerfoldfødsler.
— Stig Larsen (@stigolar) 26. maj 2013
@lineholm1 Der er intet videnskabeligt belæg for miljøpåvirkning som forklaring.
— Stig Larsen (@stigolar) 26. maj 2013
@lineholm1 Og det har han ingen forskning der underbygger, når man nu vil udtale sig som forsker. Derfor vrøvl.
— Stig Larsen (@stigolar) 26. maj 2013
@lineholm1 Og det har han ingen forskning der underbygger, når man nu vil udtale sig som forsker. Derfor vrøvl.
— Stig Larsen (@stigolar) 26. maj 2013
@stigolar Du er nedladende og jeg bryder mig ikke om det. Samtale slut.
— Line Holm Nielsen (@LineHolm1) 26. maj 2013
@stigolar du indleder en samtale med at råbe vrøvl og nedgøre mit arbejde. jeg gider ikke den slags pis.
— Line Holm Nielsen (@LineHolm1) 26. maj 2013
@stigolar samtalen er slut.
— Line Holm Nielsen (@LineHolm1) 26. maj 2013
Og det var så langt det forsøg på at højne kvaliteten i dansk videnskabsjournalist nåede, standet på journalistens ego.
Hvor gik det galt?
Det kan man jo kun gætte om, artiklen efterlader ingen spor til årsagen om hvorfor man citerer forskeren og inddrager årsagen til tvillingesvangerskaber de sidste 150 år. Historien handler jo om en ændring i teknikken ved kunstig fertilitetsbehandling. Men lad os se på konklusionerne på artiklen i videnskab.dk som vi startede med.
“Journalisterne behandler nemlig gerne forskerne som kilder, men ikke på en måde, hvor ny viden får en rolle blandt de øvrige nyheder.”
Man indrager altså en forsker men relaterer ikke mandens forskning til det artiklen handler om. Forskeren bliver bare en legitimering.
Forskerne i videnskab.dk’s undersøgelser beskriver selv årsagen som:
“…at de kun kunne få succes med at trænge igennem hos medierne, hvis de accepterede mediernes spilleregler.”
Så journalisten i Berlinske var ikke interesseret i Kaare Christensens forskning, kun i hans titel. Synd, jeg er sikker på at Kaare Christensen har masser af viden om tvillingeforskning som der kunne komme masser af glimrende journalistik ud af.
At bedrive videnskabsjournalist er ikke et venstrehåndsarbejde ved siden af petitjournalistikken. Det forudsætter en basal viden om videnskabens natur og vilkår. Og Danmark fortjener bedre.
(ps. Den gængse forklaring på faldet i flerfoldesvangerskaber, er at kvinderne begyndte at få færre børn, og dermed faldt risikoen for at få tvillinger. Men reelt ved man det ikke.)