Danske journalister og videnskabsjournalistik

En kildekritik.

Historien startede med denne tweet:

som linker til denne artikel i videnskab.dk

Journalister ved for lidt om videnskab

Det er jo ikke nogen stor nyhed, for videnskabsfolk især. Når man sammenligner danske medier med udenlandske, hvordan de dækker videnskab, så er Danmark et hul i jorden.

Så idag har Berlinske denne historie (findes også i bt.dk:

Tvillinge-boom på retur

med denne underrubrik: “Flere i gamle dage”, og så hopper kæden af. Man spørger Kaare Christensen, professor i Epidemiologi og leder af Det Danske Tvillingregister om årsagen til et fald i antallet af tvillingefødsler efter år 1900. Han væver så lidt:

»Nogle mener, at vi deri kan aflæse de første tegn på vores moderne fertilitetsproblemer, for man ændrer ikke på vores gener på 30 år. Årsagen må være noget i vores miljø, der ændrede sig dengang, men præcis hvad har vi ikke kunnet påvise,…«

Problemet er bare at det hverken er Kaare Christensen eller Tvillingeregisterets forskningsområde. Hvis man gennemgår hans publikationer er der ikke én som handler om årsagen til tvillingefødsler. Det er da også et forskningsfelt der hører under – tja, der er ikke rigtig nogen der forsker systematisk i det. Det er heller derfor man har et tvillingeregister, det er af helt andre grunde:

“Tvillinger udgør en enestående kilde til udforskning af årsager til sygdomme og komplekse egenskaber (f.eks. psykologiske eller fysiske egenskaber som f.eks. blodtryk og vægt).”

og her kommer Kaare Christensens forskning eksemplarisk til sin rette, med en lang række studier i sygdomme.
Sjovt nok kunne journalisten bare have læst sin egen avis for at finde ud af formålet med tvillingeregisteret.

Nu skulle man jo tror at journalisten bliver glad for at man henvender sig og gør opmærksom på at artiklen indeholder noget vrøvl, men sådan går det ikke.

Og det var så langt det forsøg på at højne kvaliteten i dansk videnskabsjournalist nåede, standet på journalistens ego.

Hvor gik det galt?
Det kan man jo kun gætte om, artiklen efterlader ingen spor til årsagen om hvorfor man citerer forskeren og inddrager årsagen til tvillingesvangerskaber de sidste 150 år. Historien handler jo om en ændring i teknikken ved kunstig fertilitetsbehandling. Men lad os se på konklusionerne på artiklen i videnskab.dk som vi startede med.

“Journalisterne behandler nemlig gerne forskerne som kilder, men ikke på en måde, hvor ny viden får en rolle blandt de øvrige nyheder.”

Man indrager altså en forsker men relaterer ikke mandens forskning til det artiklen handler om. Forskeren bliver bare en legitimering.
Forskerne i videnskab.dk’s undersøgelser beskriver selv årsagen som:

“…at de kun kunne få succes med at trænge igennem hos medierne, hvis de accepterede mediernes spilleregler.”

Så journalisten i Berlinske var ikke interesseret i Kaare Christensens forskning, kun i hans titel. Synd, jeg er sikker på at Kaare Christensen har masser af viden om tvillingeforskning som der kunne komme masser af glimrende journalistik ud af.

At bedrive videnskabsjournalist er ikke et venstrehåndsarbejde ved siden af petitjournalistikken. Det forudsætter  en basal viden om videnskabens natur og vilkår. Og Danmark fortjener bedre.

(ps. Den gængse forklaring på faldet i flerfoldesvangerskaber, er at kvinderne begyndte at få færre børn, og dermed faldt risikoen for at få tvillinger. Men reelt ved man det ikke.)

The girl on the fence

The girl on the fence, a classic and frequent motif in art, advertising and private photos.
An image analysis just for fun. Read in Danish

Little Girl on FenceThe fence in English language: Fence – Fencing – Defense.
Fence, to fence for themselves, and to defend himself.

The fence, the safe framing of the childhood, the world within and the world without. Where my world goes to, protection against the outside world. The fence is the framework for your and your friends, but also the wonderment, what’s on the other side, curiosity about the outside world, an invitation to fencing his way in the world.

Early in childhood comes the urge to investigate the world, fence arouse the curiosity, the world is greener on the other side of the fence. So the fence must be attempted surmounted to reach the promised land. The fence will be the basis for hunting excursion and the fence are the place where you are showing off your hunting prey.

The fence where you gather with friends, seeking solitude for reflection or waiting for that special someone. For fence promises you that there’s someone out there, one to  wait for, the special one. Where my world goes, this is where I will conquer the world and make it mine.

When the world behind the fence become too small, the fence becomes a prison. Then it’s time to find the hole in the fence, or you can climb over. The fence is the symbolic boundary between childhood and adulthood, the border there has to be crossed. Time to leave the safe-conditioned and really discover the world on the other side of the fence.

Take you best dress and climb over. What draws? Romanticism, the one and only, or adventure? Discover the great world, do the big youth trip? And then, the world is still full of fences to be overcome. Or are you running out in the countryside with bare feet.

And then there are those who never manage to escape, trapped behind the fence physically or mentally. Entirely in the fence.

Little girl near fence

 Reel fishing women

FenceGirls-m[1]

tumblr_lwhi07JIlh1qlha86o1_500[1]

7_girl-bible-fence[1]

4282363201_c45a74fcdd[1]

Girl near Fence

Girl sitting on fence

GirlBoyFence[1]

szd_r_BoyGirlFence[1]

inpage-girl-fence1[1]

girl, asian, fence

krystal_posing_near_a_fence_for_vogue_girl-3364[1]

girl-fence[1]

girl-wedding-dress-wallpaper-wedding-bride-groom-fence-nature[1] escape-beautiful-beauty-fence-girl-gold-nature-sun-sunset-tree-valley-white-dress-woman[1]Girl At A Fence Beautiful-Girl-With-Nature-by-hqwallpaper.in[1]

amy winehouse

All pictures googled with “girl” and “fence” and there are many of them, try it yourself

 

Pigen på hegnet

Pigen på hegnet, et klassisk og hyppigt motiv i kunst, reklame og private fotos.
En billedanalyse kun for sjov. In English

Little Girl on FenceHegnet på engelsk: Fence – fencing – defence.
Hegnet, at fægte for sig, og at forsvare sig.

Hegnet den trygge indramning af barndommen, verden indenfor og verden udenfor. Hertil min verden går, beskyttelsen mod verden udenfor. Hegnet udgør rammen for vennerne, men også undren over hvad der på den anden side, nysgerrigheden på verdenen udenfor, en opfordring til at fægte sig frem i verdenen.

Tidligt i barndommen kommer trangen til at undersøg verden, hegnet vækker nysgerrigheden, verden er grønnere på den anden side af hegnet. Så hegnet må forsøges forceret for at nå det forjættede land. Hegnet bliver udgangspunkt for jagtudflugtterne og hegnet bliver steder hvor man viser jagtbyttet frem.

Hegnet bliver grænsen hvor man samles med venner, søger ensomhed til fordybelse eller venter på den eneste ene. For hegnet lover jo at der er en derude, en at vente på. Herfra min verden går, det er herfra jeg erobre verden og gør den til min.

Når verden bag hegnet bliver for lille, hegnet bliver en fængsel. Så er det om at finde hullet i hegnet, eller man må forcere det. Hegnet bliver  den symbolske grænse mellem barn og voksen, grænsen der skal krydses. Tid til at forlade den trygge rede og for alvor opdage verden på den anden side af hegnet.

Tage sin bedste kjole og klatre over. Hvad trækker? Romantikken, den eneste ene, eller eventyret? Opdage den store verden, ungdommens store rejse? Og så er verden alligevel fuld af hegn der skal overvindes. Eller skal man at løbe ud i det grønne med bare fødder.

Og så er der dem som aldrig lykkes at undslippe helt, fanget bag hegnet fysisk eller psykisk. Man skal ikke gå i hegnet.

Little girl near fence

 Reel fishing women

FenceGirls-m[1]

tumblr_lwhi07JIlh1qlha86o1_500[1]

7_girl-bible-fence[1]

4282363201_c45a74fcdd[1]

Girl near Fence

Girl sitting on fence

GirlBoyFence[1]

szd_r_BoyGirlFence[1]

inpage-girl-fence1[1]

girl, asian, fence

krystal_posing_near_a_fence_for_vogue_girl-3364[1]

girl-fence[1]

girl-wedding-dress-wallpaper-wedding-bride-groom-fence-nature[1] escape-beautiful-beauty-fence-girl-gold-nature-sun-sunset-tree-valley-white-dress-woman[1]Girl At A Fence Beautiful-Girl-With-Nature-by-hqwallpaper.in[1]

amy winehouse

Alle billeder er Googlet med “girl” og “fence” og der er mange af dem, prøv selv

 

Træer i byen

Red byens træer bad mig skrive noget om træer og deres betydning for bymiljøet.

Et træ er et forunderligt væsen, nogen kan bliver næsten uendelig gamle, og i forhold til mennesker lever de meget længe. Der står træer som spirede i år nul, i Sverige har man fundet et træ der er 10.000 år gammelt. Ikke den samme stamme, men det samme individ.

BI5nEBOCIAAdLPaLivets træ, 2000 år gammelt træ i Sydafrika.

gamle-traer_huon-fyr
Huon fyr fra Tasmanien, som er mindst 10.500 år gammelt.

kongeegen
Kongeegen i Jægerspris 1600 år gammel.
Når vi bliver født og vokser er vi det samme hele vejen igennem, og når vi vokser, vokser vi over det hele, sådan ca.
Træer vokser kun på ydersiden, vi kan se det som åreringene i træet, en for hver år. Og modsat os, så kan træet ændre sit DNA der hvor det vokser.
Den er en praktisk ting at kunne når man bliver meget gammel og ikke kan flytte sig, klima og omgivelser har det med at ændre sig over tid.
Det er derfor at træer som ellers slet ikke er skabt til at gro i Danmark alligevel kan overleve. Fænomenet kaldes tit at træet akklimatiserer sig, men i virkeligheden er det træets interne evolution. Så et stort gammelt træ har brugt hundredvis af år på blive perfekt til at kunne gro netop der hvor det gror.
Man kan godt flytte det, men kun til noget der ligner den oprindelige placering.
Et træ, eller gruppe af træer udgør et helt økosystem. Der behøver ikke være en hel skov. Svampe, mosser, lav, insekter, fugle, egern og træet selv indgår i dette system. I jorden har træet forbindelse til svampe som forsyner træet med nødvendige stoffer for træets vækst. Til gengæld for svampen næring fra træet. Svampen forbinder også træet med med andre træer. Man har i skove fundet svampemycelium der dækker 10.000 af kvadrat kilometer. Svampen søger også for transport at energi og mineraller mellem forskellige arter.
På træets stamme og grene vokser mosser og laver som igen er hjemsted og mad for insekter. Og så er der insekter der suger næring direkte fra træet, som igen er næring for andre insekter og fugle. Sommerfuglelarver æder af træet, de bliver til sommerfugle, men også mad for andre insekter og fugle. Endelig sætter træer blomster og frugter som også er mad til dyr der lever på og i træet.
Har jeg så alt dette når jeg planter et træ? Nej ting tager tid, og det skal også være det rigtige træ. I dag vælger man tit træer som ikke har dansk ophav, måske fordi de bedre modstår insekter og sygdomme.
Alle disse ting i et træs økosystem er noget evolutionen har skabt siden istiden, og alting passer sammen. Så et fremmed træ passer ikke til den lokale fauna og svampekultur. Derfor gror de også tit dårligt, men ok de får ikke insektangreb. Men vi får heller ikke fugle og egerne eller sommerfugle.

Træet i økosystemet – økosystemet i træet:
Jo ældre træer hvor mere varieret er det økosystem, jo flere forskellige arter lever der på træet. Så når et træ bliver gammelt, får lidt råd, bliver hult, så er det et fantastisk økosystem. Som aldrig ville kunne erstattes med et nyplantet træ. Slet ikke i vores levetid.
Kan et trærødder tåle at blive flyttet?
Træer opfører sig stort set ens over og under jorden, og der er ca lige meget biomasse. Rodarealet dækker bare et større areal end toppen. Så at flytte et træ svarer til at save de store grene af, de kommer igen, men det tager noget tid. Tidligere anbefalede man at skære toppen tilbage så top op bund passede sammen. Det har man forladt, man skal bare sørge for at der er vand nok de første år. Sættes træet udsat for vinden kan det sikres med baduner og stolper.