Indledning til visningen af Selma i Albertslund den 19. april 2015.

Selma er historien om tre måneder, der i 1965 ændrede USAs historie, da Southern Christian Leadership Conference – SCLC og Martin Luther King førte an i kampen for at sikre lige stemmeret. Den legendariske march fra Selma til Montgomery som kulminerede med at præsident Johnson underskriver loven om lige stemmeret, en af de mest betydningsfulde sejre for borgerrettigheds­bevægelsen i USA.

Når det lige blev byen Selma, skyldtes det de sortes læres fagforening, som gik i spidsen med aktionerer for lige stemmeret allerede i 1963, hvilket førte til utallige sammenstøt med politiet der var ledet af en brutal hvid racistisk sherif.

Særligt aktionen 7. oktober 1963 – dagen der blev kendt som ‘Freedom Day’ ses som starten. Her stillede 350 sorte sig i kø foran retsbygningen, for at lade sig registrere til som vælgere.

Da embedsmændene i retsbygningen valgte at gå til frokost det meste af dagen, var det kun få der blev registreret, men aktionen blev alligevel anset som en sej, hvorefter borgmesteren indførte  et forsamlingsforbud i byen.

I starten af 1965 planlægger man den første march fra Selma som blev kendt som ‘The Teachers March’ hvor 110 lærer marchere mod retsbygningen. I de følgende uger vokser aktionerne sig hurtig større.

I marts er både King og Malcom X i Selma og samme dag som Malcom X taler, fremsætter præsident Johnson en udtalelse hvor han støttede Selma-kampangen.

Søndag 7. marts 1965 skulle The Edmund Pettus Bridge få en central betydning i det sorte USA’s selvbevidsthed. En ubetydelig bro opkaldt efter en sydstatsgeneral og Ku Klux Klan leder.

600 personer deltager i en march som efter kort tid bliver overfaldet af sheriffen og militsfolk. Dagen er siden blevet kendt som ”The Blody Sonday.”

På trods af at 60 personer var blevet såret, blev en ny march sat i gang allerede to dage senere. Nu deltog 2000 personer på broen og de blev igen mødt af politi og milits, men denne gang valgte man at stoppe og vende om, for at undgå endnu en konfrontation.

Den 21. marts starter den endelige march, nu havde præsident Johnson udkommanderet 3000 soldater og FBI folk til at beskytte marchen mod det lokale politi og klanfolk. Da marchen fire dage senere nåede Montgomery var den vokset fra 8.000 deltagere til 25.000. Fire måneder senere underskrev Præsident Johnson ”Voting Rights Act.” To år efter Martin Luther King havde holdt sin berømte tale ”I had a Dream” i Washington.

Enden på historien kender vi desværre alt for godt, mordet på King i 1968, men hvad var næste skridt?

King havde planer om en ny march, men denne gang handlede det ikke om stemmeret, men om social retfærdighed. Han havde faktisk en drøm om at forene de fattige, uansete kulør, til en ny bevægelse for et mere lige samfund.

Efter mordet var SCLC’s lederskab af borgerretskampen ikke stærkt, og selv om organisationen stadig eksisterer, har den som politik bevægelse lille betydning.

Andre kampe stod for, Vietnam-krigen og fredsbevægelsen, Black Panter Party og et hav af enkeltsagsorganisationer præger den amerikanske venstrefløj. Dertil et hav af små socialist- og socialdemokratiske partier med små medlemstal. Men også flere miljøorganisationer, Greenpeace kender vi alle, men der er kommet nye til på det seneste som har markeret sig stærk mod yderlig udbygning af fossilt brændstof. The Green Party står også stadig stærkere, de fik således 2,5% af stemmerne ved præsidentvalget i 2008.

Men der sker noget på den amerikanske venstrefløj, som altid har været meget splittet. ”Socialist Alternative” i Seattle har fået valgt et byrådsmedlem ind, og partiet plan er at opbygge en landsdækkende socialistisk bevægelse. Det er første gang siden 1907 det er lykkedes for en socialist at blive valgt i USA.

Den største politiske sejer i Seattle var at få hævet mindstelønnen  til 15$, hvor forbundsregering har fastsat den til 2,5$.

De fleste har nok hørt om Occupy bevægelsen som opstod efter finanskrisen i 2008. Den spiller stadig en rolle, men mere som social bevægelse end som politisk bevægelse. Deres største sejer er nok sloganet om de rigeste 1% og resten til de 99%. Altså en direkte fortsættelse af Kings planer om en bred social bevægelse.

Senest har vi set kampagnen ”Black Lives Mattters” efter mordet på en sort teenager i Ferguson. Filmen har i slutningen en reference til mordet. Her har et fornyet Black Panter Party ofte stået i spidsen med at organiserer demonstrationerne i Ferguson og flere andre byer. Her har man også set en genoptagelse af det internationale solidaritet-aspekt mellem de sortes kamp og palæstinensernes kamp. Et aspekt der går tilbage til 1979 hvor SCLC efter et møde med PLO fremhævede Palæstinas ret til selvbestemmelse.

Vestrefløjen har vundet en hel del af sine enkeltsagskampe, kvinders rettigheder, LGBT og senest har flere stater forbudt fracking af olie og gas. Med det er også områder som er konstant under angreb fra højrefløjen. Specielt kvinders reproduktions rettigheder er under angreb. Senest er en kvinde dømt 20 års fængsel for at føde et dødt foster. Og lige præcis fængslerne viser hvor skævt de amerikanske samfund er, og hvor korrupt det juridiske system er. Amerikanerne fængsler sorte og fattige i en grad som ikke har sit sidestykke noget sted på jorden. Indsatte i USA udgør således 22% af fanger på kloden på trods af at USA’s befolkning kun udgør 4,4% af klodes befolkning.

Der er stadig lang vej endnu før Martin Luther King kan se sin drøm opfyldt.

God fornøjelse med filmen.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar