The girl on the fence, a classic and frequent motif in art, advertising and private photos.
An image analysis just for fun. Read in Danish
The fence in English language: Fence – Fencing – Defense.
Fence, to fence for themselves, and to defend himself.
The fence, the safe framing of the childhood, the world within and the world without. Where my world goes to, protection against the outside world. The fence is the framework for your and your friends, but also the wonderment, what’s on the other side, curiosity about the outside world, an invitation to fencing his way in the world.
Early in childhood comes the urge to investigate the world, fence arouse the curiosity, the world is greener on the other side of the fence. So the fence must be attempted surmounted to reach the promised land. The fence will be the basis for hunting excursion and the fence are the place where you are showing off your hunting prey.
The fence where you gather with friends, seeking solitude for reflection or waiting for that special someone. For fence promises you that there’s someone out there, one to wait for, the special one. Where my world goes, this is where I will conquer the world and make it mine.
When the world behind the fence become too small, the fence becomes a prison. Then it’s time to find the hole in the fence, or you can climb over. The fence is the symbolic boundary between childhood and adulthood, the border there has to be crossed. Time to leave the safe-conditioned and really discover the world on the other side of the fence.
Take you best dress and climb over. What draws? Romanticism, the one and only, or adventure? Discover the great world, do the big youth trip? And then, the world is still full of fences to be overcome. Or are you running out in the countryside with bare feet.
And then there are those who never manage to escape, trapped behind the fence physically or mentally. Entirely in the fence.
All pictures googled with “girl” and “fence” and there are many of them, try it yourself
Pigen på hegnet, et klassisk og hyppigt motiv i kunst, reklame og private fotos. En billedanalyse kun for sjov. In English
Hegnet på engelsk: Fence – fencing – defence.
Hegnet, at fægte for sig, og at forsvare sig.
Hegnet den trygge indramning af barndommen, verden indenfor og verden udenfor. Hertil min verden går, beskyttelsen mod verden udenfor. Hegnet udgør rammen for vennerne, men også undren over hvad der på den anden side, nysgerrigheden på verdenen udenfor, en opfordring til at fægte sig frem i verdenen.
Tidligt i barndommen kommer trangen til at undersøg verden, hegnet vækker nysgerrigheden, verden er grønnere på den anden side af hegnet. Så hegnet må forsøges forceret for at nå det forjættede land. Hegnet bliver udgangspunkt for jagtudflugtterne og hegnet bliver steder hvor man viser jagtbyttet frem.
Hegnet bliver grænsen hvor man samles med venner, søger ensomhed til fordybelse eller venter på den eneste ene. For hegnet lover jo at der er en derude, en at vente på. Herfra min verden går, det er herfra jeg erobre verden og gør den til min.
Når verden bag hegnet bliver for lille, hegnet bliver en fængsel. Så er det om at finde hullet i hegnet, eller man må forcere det. Hegnet bliver den symbolske grænse mellem barn og voksen, grænsen der skal krydses. Tid til at forlade den trygge rede og for alvor opdage verden på den anden side af hegnet.
Tage sin bedste kjole og klatre over. Hvad trækker? Romantikken, den eneste ene, eller eventyret? Opdage den store verden, ungdommens store rejse? Og så er verden alligevel fuld af hegn der skal overvindes. Eller skal man at løbe ud i det grønne med bare fødder.
Og så er der dem som aldrig lykkes at undslippe helt, fanget bag hegnet fysisk eller psykisk. Man skal ikke gå i hegnet.
Alle billeder er Googlet med “girl” og “fence” og der er mange af dem, prøv selv
Red byens træer bad mig skrive noget om træer og deres betydning for bymiljøet.
Et træ er et forunderligt væsen, nogen kan bliver næsten uendelig gamle, og i forhold til mennesker lever de meget længe. Der står træer som spirede i år nul, i Sverige har man fundet et træ der er 10.000 år gammelt. Ikke den samme stamme, men det samme individ.
Livets træ, 2000 år gammelt træ i Sydafrika.
Huon fyr fra Tasmanien, som er mindst 10.500 år gammelt.
Kongeegen i Jægerspris 1600 år gammel.
Når vi bliver født og vokser er vi det samme hele vejen igennem, og når vi vokser, vokser vi over det hele, sådan ca.
Træer vokser kun på ydersiden, vi kan se det som åreringene i træet, en for hver år. Og modsat os, så kan træet ændre sit DNA der hvor det vokser.
Den er en praktisk ting at kunne når man bliver meget gammel og ikke kan flytte sig, klima og omgivelser har det med at ændre sig over tid.
Det er derfor at træer som ellers slet ikke er skabt til at gro i Danmark alligevel kan overleve. Fænomenet kaldes tit at træet akklimatiserer sig, men i virkeligheden er det træets interne evolution. Så et stort gammelt træ har brugt hundredvis af år på blive perfekt til at kunne gro netop der hvor det gror.
Man kan godt flytte det, men kun til noget der ligner den oprindelige placering.
Et træ, eller gruppe af træer udgør et helt økosystem. Der behøver ikke være en hel skov. Svampe, mosser, lav, insekter, fugle, egern og træet selv indgår i dette system. I jorden har træet forbindelse til svampe som forsyner træet med nødvendige stoffer for træets vækst. Til gengæld for svampen næring fra træet. Svampen forbinder også træet med med andre træer. Man har i skove fundet svampemycelium der dækker 10.000 af kvadrat kilometer. Svampen søger også for transport at energi og mineraller mellem forskellige arter.
På træets stamme og grene vokser mosser og laver som igen er hjemsted og mad for insekter. Og så er der insekter der suger næring direkte fra træet, som igen er næring for andre insekter og fugle. Sommerfuglelarver æder af træet, de bliver til sommerfugle, men også mad for andre insekter og fugle. Endelig sætter træer blomster og frugter som også er mad til dyr der lever på og i træet.
Har jeg så alt dette når jeg planter et træ? Nej ting tager tid, og det skal også være det rigtige træ. I dag vælger man tit træer som ikke har dansk ophav, måske fordi de bedre modstår insekter og sygdomme.
Alle disse ting i et træs økosystem er noget evolutionen har skabt siden istiden, og alting passer sammen. Så et fremmed træ passer ikke til den lokale fauna og svampekultur. Derfor gror de også tit dårligt, men ok de får ikke insektangreb. Men vi får heller ikke fugle og egerne eller sommerfugle.
Træet i økosystemet – økosystemet i træet: Jo ældre træer hvor mere varieret er det økosystem, jo flere forskellige arter lever der på træet. Så når et træ bliver gammelt, får lidt råd, bliver hult, så er det et fantastisk økosystem. Som aldrig ville kunne erstattes med et nyplantet træ. Slet ikke i vores levetid. Kan et trærødder tåle at blive flyttet?
Træer opfører sig stort set ens over og under jorden, og der er ca lige meget biomasse. Rodarealet dækker bare et større areal end toppen. Så at flytte et træ svarer til at save de store grene af, de kommer igen, men det tager noget tid. Tidligere anbefalede man at skære toppen tilbage så top op bund passede sammen. Det har man forladt, man skal bare sørge for at der er vand nok de første år. Sættes træet udsat for vinden kan det sikres med baduner og stolper.
Når der er demonstration på slotspladsen er der altid meget divergerende opfattelse af hvor mange der deltog. Politiet og pressen tæller næsten altid færre end arrangørerne. Det ser også ud til at politiet er blevet dårligere til at tælle til mange. Men 40.000 til lærerdemonstrationen virker som en markant undervurdering. Der er da også nogen som nævner tal mellem 80 og 100.000.
Jeg har samlet tal og foto fra forskellige demo’er, vi starter med den seneste:
Lærelockout 11. april 2013 Arrangør, presse og politi: 35.000 – 40.000
8. juni 2010 Københavns Politi skønnede, at der var mellem 35.000 og 40.000 demonstranter på plads, da fagbevægelsen inviterede til demonstration mod regeringens nedskæringspakke. Arrangørerne mente der var dobbelt så mange.
10. april 1985 er der 125.000 demonstranter på slotspladsen.
4. oktober 1983 60.000 mennesker demonstrerede foran Christiansborg imod Firkløverregeringens indkomstpolitik.
13. april 1956 Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads mod H.C. Hansen. politiets tal 150.000
• Bogense – Informationsmedarbejder til Nordfyns kommune – Offentligt løntilskud
• København – Kommunikations og pressemedarbejder til Novum – interesseorganisation for højtuddannede nydanskere – Offentligt løntilskud
• Region H – Akademikere til Region Hovedstaden – Offentligt løntilskud
• Roskilde – Personalejurist til RUC – Offentligt løntilskud
Som ansat i offentlig løntilskud arbejder du for dagpengene, optjener ikke dagpengeret, og det fører næsten aldrig til en fastansættelse. Alle de viste eksempler er jo tydeligvis helt normale stillinger, hvor man burde ansætte under helt normale betingelser. Dette gælder også novum-net.dk.
Offentlig løntilskud fastholder arbejdsløsheden og de viste eksempler er kun et lille udsnit fra de akademiske jobmarkedet. (kilde: AAK)
International Women’s Day, or the lesson of no rights without struggle.
March 8, 1857 – women textile workers in New York were fired on by the army while demonstrating for a shorter work week.
August 1907 – the idea of an annual demonstration in support of working women and women’s rights was first proposed by Clara Zetkin at a caucus of socialist women prior to the Second International annual meeting in Germany.
March 8, 1908 – women workers in the needle trades marched through New York City’s Lower East Side to protest child labor, sweatshop working conditions, and demand votes for women.
February 28, 1909, Women’s Day rally in New York. It was organized by the Socialist Party of America in remembrance of the 1908 strike of the International Ladies’ Garment Workers’ Union.
1910 – proposal by Clara Zetkin, at the International Socialist Congress in Copenhagen, designating March 8 be observed annually as International Women’s Day, in recognition of the 1908 demonstration by New York needle trades workers.
March 19, 1911 – Alexandra Kollontai helps organize the first International Women’s Day in Germany. Meetings and demonstrations were also held in several other European countries. The date was chosen to commemorate the 1848 promise (not kept) by the Prussian king to introduce votes for women.
March 8, 1917 (Feb. 23 on the Julian calendar) – Russian women marched in Petrograd to demand bread and peace. With the half a million Russian workers already on strike, the demonstration by the women forced the resignation of Czar Nicholas II and ignited the February Revolution.
1922 – At Clara Zetkin’s urging, Lenin established International Women’s Day as a holiday.
March 8, 1968 – Chicago women revived the celebration of International Women’s Day in the USA.
1975 – March 8 was recognized as International Women’s Day by the United Nations.
International Women’s Day (March 8) was initially inspired by a New York City demonstration on March 8th, 1857, of women garment and textile workers who were protesting low wages, the twelve-hour workday, and uncompensated increased workloads. Although their march was brutally broken up by the police, they repeated their call for improved working conditions and equal pay for all working women as they formed their own union in March 1860. A subsequent demonstration of thousands of women workers in the “needle trades” on March 8, 1908, called for child-labor protection legislation and women’s suffrage in addition to their long-standing demands. ( Mombaibar.com)
In 1907 women sweatshop workers marched in New York and thus the first International Women’s day was born The real inspiration for International Women’s Day emanated in the USA. The first ‘Women’s Day’ was organized by American women socialists on February 28th 1907 to demand political rights for working women and was celebrated for the first time in New York. It honored the thousands of women involved in the numerous labour strikes in the early twentieth century in many major centers such as Montreal, Chicago, Philadelphia and New York. These women protested and rallied for the right to vote, a decent wage, and an end to sweat shops and child labour. (womenaid.org) Clara Zetkin
The first national Women’s Day was observed on 28 February 1909 in the United States following a declaration by the Socialist Party of America. In August 1910, an International Women’s Conference was organized to precede the general meeting of the Socialist Second International in Copenhagen. Inspired in part by the American socialists, German Socialist Luise Zietz proposed the establishment of an annual ‘International Woman’s Day’ (singular) and was seconded by fellow socialist and later communist leader Clara Zetkin. (Wikipedia)
New York circa 1908, left part and below New York unknown year.
Russia 1913 The article ‘Women’s Day’ by Alexandra Kollontai was published in the newspaper Pravda one week before the first-ever celebration in Russia of the Day of International Solidarity among the Female Proletariat on 23 February (8 March), 1913. In St Petersburg this day was marked by a call for a campaign against women workers’ lack of economic and political rights, for the unity of the working class, and for the awakening of self-consciousness among women workers. Read the article here.
Still long way to go. The signs saying equal pay now, danish nurses in demo in 2008.
Strange facts:
The building, in Copenhagen, where The Match Day was adopted, People’s house, was bought by a Christian sect called House of the Father (faderhuset) and 1 th of marts 2007 demolished. Until then the building was used as a open youths culture house. The site is still currently unused. (wikipedia)
What about the future? Many try to change the 8th of March away from a fight for solidarity and equality, to an individualized feminist ‘here I am’ performance and the class struggle aspects are largely alienated.
It is about time that women again take the lead in the struggle to shorter working hours.
One of the more colorful is this, ‘Beautiful women eat for free‘ which of cause is just a gimmick to advertise the restaurant but ends up as sexism.
Feminism in Africa 2013 We should all be feminists: Chimamanda Ngozi Adichie at TEDxEuston
Feminism and Women’s Legal Rights in Egypt
Feminism in Egypt goes in two directions, state feminism and activism feminism:
The NCW was the quintessential expression of state feminism in Egypt in the past ten years. In the past this organization formed in 2000 by presidential decree with first lady Suzanne Mubarak as its patron and first secretary general was the ultimate expression of state feminism in Egypt. Having claimed this it must be noted that state feminism was actually a term coined in the Nasser-era in relation to his policies in favor of integrating women into the workforce.
Activism feminism: Is of course many thing but Mona Eltahawy is a fine example of the modern feminism and activist in Egypt and the Middle East. She is an award-winning columnist and an international public speaker on Arab and Muslim issues. She is based in New York and Cairo.
Read more on her homepage or follow her on Twitter
2015 – 1915 Danish Women’s Suffrage 100 Year
Women’s rally, 20,000 women celebrate women’s voting rights in Copenhagen 1915. But women is still only 39% of parliament members. Sweden has 44% Finland 43% and Spain 40%. Less than half of the Danish government is women in 2015.
Politikere er helt pjattede med at digitaliserer alting, ud fra en forestilling at IT altid vil give besparelser. Kan det så passe?
IT er maskiner, og som sådan adskiller de sig ikke fra andre maskiner som erstatter en mere håndværkpræget produktion.
Da aviserne gik fra bly til fotosats, betød det ikke at avisen satte sig selv, men at de håndværksusdannede blysættere kunne erstattes af andre uden deres specielle viden. I praksis betød det deres arbejde blev flyttet op på redaktionen. Sparede aviserne penge? Ja for man erstattede en gruppe ansatte med noget billigere eller arbejdet blev pålagt andre ansatte man havde i forvejen. Dertil skal også lægges at IT-baseret fotosats er mere produktivt end en Linotype blysættermaskine.
Det var altså ikke IT som sådan der skaffede besparelsen, men en ny og mere produktiv maskine.
Der kan være andre årsager til at digitaliserer. Det er ikke nødvendigvis billigere at registrerer biblioteksbøger på en PC frem for kartotekskort, men det giver mange flere muligheder for at søge på bøgerne. Der kan optræde en umiddelbar besparelse, men den vil ofte blive spist op at prisen på de nye maskiner og ansatte til at betjene de mange ny funktioner man får adgang til.
Men biblioteker er ikke varefremstilling, hvor man kan erstatte håndværkere med ufaglærte, her bliver IT bare et nyt medie.
Og så er vi tilbage til politikernes tyrkertro på at IT er lig med besparelser. Man må ellers formode de var blevet klog af skade. Rejsekorteter dyrere i drift end papirbilletter. Polsag blev skrottet før det blev taget i brug og Den digitale Tinglysning indregnede man besparelsen på forhånd og fyrede folk. Det betød at brugerne mistede milliarder i renteudgifter da systemet ikke virkede, og der ingen var tilbage der kunne lave det i hånden.
De ovenstående eksempler viser alle at man ikke skal forvente besparelser ved at flytte medie når man ikke kan fjerne de personer der udfører arbejdet. Polsag vil jo ikke kunne erstatte en politibetjent med en ufaglært. Og der hvor man oplever besparelser er det først og fremmest fra centralisering af funktionen. Man øger altså afstanden mellem borger og staten, men det kunne man jo have gjort uden IT.
Derfor kan det undre at politikerne nu er gået i selvsving for at indfører evalg som de begrunder i besparelser. Valg er ikke en vare der skal fremstilles. Dem der udfører arbejdet er i vid udstrækning frivillige der bare skal have noget smørebrød og en sodavand.
Og erfaringerne fra udlandet er tvivlsomme i lighed med erfaringerne fra andre offentlige digitaliseringer. Dertil er der de politiske aspekter f.eks. gennemsigtighed i valghandlingen og mulighed for at verificerer resultatet, altså tælle stemmesedlerne igen.
Vil man læse mere om erfaringerne fra udlandet findes det her, og vil man ved mere om baggrunden for det papir så er det her. Og meget meget mere her.
Konklusion:
Man skal vælge at digitaliserer hvis det giver mening, ikke fordi det er moderet og smart, eller løser et lille delproblem der er andre løsninger på. Og så kan det være en god ide at lade de andre lave fejltagelserne og lære af dem. Det er ikke alle ting som giver mening at digitalisere – valghandlingen er en af dem.
Træt af at betale en formue? Sådan en fætter koster ca. 30 kr. for 750 ml eller 40 kr literen. Men man kan lave det selv, her er opskriften: 1 liter varmt kogt vand 1 brev vinsyrer (står på syltehylden i supermarkedet) 1 hættemål (30 ml) grundrengøring (det har du nok allerede, ellers brug 25 ml opvaskemiddel)(Det er eneste kilde til mærkelig kemi, så brug dit øko-opvask, hvis det skal være helt uden skadelige stoffer, men så skal du heller ikke bruge malerrens.) 10 ml 3 dbl. salmiakspiritus eller malerrens (hvis man bruger for meget her, tager det også malingen) Ryst det hele sammen i en flaske og genfyld sprayflasken. Hvis blandingen også skal bruges i køkkenet så fordobl punkt 4. Udgift ca. 10 kr. Har du ikke en brugt sprayflaske kan de købes i en tier-butik for en tyver.
TweetDeck er Twitters egen alternativ til standard websiden. TweetDeck er oprindelig ikke udviklet af Twitter, men de købte det for et par år siden, og står i dag for videreudviklingen. Dette fjernede desværre nogen funktioner, som i dag kun er tilgængelige i pro-apps.
TD findes som selvstændig applikation til Windows XP & senere og Mac OS 10.6 & senere. Desuden findes dem som webside eller som en Crome App. Der er ingen Android eller iOS apps.
TD adskiller sig fra standard app’en ved at have flere koloner hvor man kan have sin tidslinje, DM, omtale, lister, favoritter, søgninger, egne tweeets, Home osv. I alt 15 kolonnetyper er til rådighed inklusiv en til Facebook (viser kun tidslinjen, ingen skrivemulighed).
Fordele: Giver et godt overblik især hvis man følger mange og bruger lister, mulighed for RT på den “gamle” måde hvor man kan redigere i RT’en. Schedule Tweets: Sæt selv tidspunktet hvornår din tweet skal sendes. Mulighed for administrerer flere konti fra samme App, Man kan twette til flere konti på en gang inkl. Facebook med hver sin tidslinje plus en Home hvor alle konti vises, Globale filtre.
Da man oprette en konto gemmes indstillinger på server så man kan åbne TD fra alle PC’er.
Samtaletråde virker lidt bedre end i standardudgaven, især når der deltager flere personer i den, hvor de kommer ind forskellige steder i tråden.
Ulemper: Nye tweets ruller automatisk frem, ingen klik for opdatering, så det flimrer nogen gange forbi, hurtigere end man kan læse. Det betyder desværre at det er nødvendig at bruge standard app’en eller dele sin tidslinje op i lister. Et hashtag der trender er den rene rulletekst.
Der er intet preview på billedupload. Der trækkes ganske mange ressource fra computeren, men det gælder også standardudgaven hvis man loader mange tweets ind. Ikke alle funktioner virker pt. lige godt med Opera-browseren.
Forskel på web og applikationsudgaven: De to udgaver er ganske ens og opsætningen fra den ene kan genbruges i den anden. Men der er et par ting. Der er ingen stavekontrol i app-udgaven og Facebook login virker ikke.
Konklusion: TD er en mere brugbar udgave end standardudgaven, men den har det nogen gange med at hænge før den opdaterer, det kan måske skyldes begrænsninger hos Twitter. TD er ikke en alternativ desktop til Facebook kun en tidslinje-viser.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
The fence in English language: Fence – Fencing – Defense.
![FenceGirls-m[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/FenceGirls-m1.jpg)
![tumblr_lwhi07JIlh1qlha86o1_500[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/tumblr_lwhi07JIlh1qlha86o1_5001.jpg)
![7_girl-bible-fence[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/7_girl-bible-fence1.jpg)
![4282363201_c45a74fcdd[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/4282363201_c45a74fcdd1.jpg)
![GirlBoyFence[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/GirlBoyFence1.jpg)
![szd_r_BoyGirlFence[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/szd_r_BoyGirlFence1.jpg)
![inpage-girl-fence1[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/inpage-girl-fence11.jpg)
![krystal_posing_near_a_fence_for_vogue_girl-3364[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/krystal_posing_near_a_fence_for_vogue_girl-33641.jpeg)
![girl-fence[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/girl-fence1.jpg)
![girl-wedding-dress-wallpaper-wedding-bride-groom-fence-nature[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/girl-wedding-dress-wallpaper-wedding-bride-groom-fence-nature1.jpg)
![escape-beautiful-beauty-fence-girl-gold-nature-sun-sunset-tree-valley-white-dress-woman[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/escape-beautiful-beauty-fence-girl-gold-nature-sun-sunset-tree-valley-white-dress-woman1.jpg)
![Beautiful-Girl-With-Nature-by-hqwallpaper.in[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/05/Beautiful-Girl-With-Nature-by-hqwallpaper.in1_.jpg)
![564554_559960077381765_1564609216_n[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/564554_559960077381765_1564609216_n1.jpg)
![_____Intet_navn_____739809a[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/Intet_navn_____739809a1.jpg)
![544786_10151516237138119_1905078104_n[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/544786_10151516237138119_1905078104_n1.jpg)
![Demonstration_mod_v_447763a[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/Demonstration_mod_v_447763a1.jpg)
![Demo_447973x[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/Demo_447973x1.jpg)
![854469-236daeadbcb719f58d7ce570ccba8562[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/854469-236daeadbcb719f58d7ce570ccba85621.jpeg)
![indl_dansk_model_2__738208a[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/indl_dansk_model_2__738208a1.jpg)
![Paskestrejkerne1985[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/Paskestrejkerne19851.jpg)
![=bd-15-175[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/bd-15-1751.jpg)
![=Dkhis.14.39[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/04/Dkhis.14.391.jpg)
![1908Womens_demo[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/1908Womens_demo1.jpg)
![8.martsffaner[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/8.martsffaner1.jpg)
![800px-Clara_Zetkin_Blatt4[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/800px-Clara_Zetkin_Blatt41.jpg)
![tumblr_m0jfoeUUab1rpkenpo1_250[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/tumblr_m0jfoeUUab1rpkenpo1_2501.jpg)
![international-women-s-day[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/international-women-s-day1.jpg)
![womens-day-protest[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/womens-day-protest1.jpg)
![International_Womens_Day_1917[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/International_Womens_Day_19171.jpg)
![20102DSC7229bhjsi0[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/20102DSC7229bhjsi01.jpg)
![Demonstration_for_l_415808a[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/Demonstration_for_l_415808a1.jpg)
![jagtvej_69_folkets_hus[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/jagtvej_69_folkets_hus1.jpg)
![Mona-Eltahawy-tedxams-©Bibi-Veth[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/Mona-Eltahawy-tedxams-©Bibi-Veth1-1024x683.jpg)
![Grundloven_918737n[1]](https://blog.stigolar.dk/wp-content/uploads/2013/03/Grundloven_918737n1.jpg)
